For at give kunderne fiberoptiske jumpere af høj kvalitet, udfører producenter en række tests under design- og fremstillingsprocessen. Disse fiberoptiske patch-ledningstest er afgørende for enhver type fiberoptisk netværk. Ikke kun leverandører, men også slutbrugere skal forstå testen af disse fiberoptiske jumpere for bedre at kunne bedømme kvaliteten af fiberoptiske jumpere og sikre gennemførligheden af deres applikationer. Denne artikel introducerer fire typer test: 3D-test, insertion loss (IL) test, return loss (RL) test og end face test. De fiberoptiske patch-ledninger, der typisk har gennemgået disse fire tests, har fremragende kvalitet og kan bruges med tillid af slutbrugere.
3D-test: garanti for højkvalitets konnektor-endeflade
3D-test er en nøgletest for at sikre ydeevnen af fiberoptiske stik. Ved fremstilling af fiberoptiske jumper-komponenter vil leverandører bruge et 3D-interferometer (et optisk interferometrimåleinstrument) til at inspicere den fiberoptiske konnektors endeflade og nøje kontrollere størrelsen af konnektorens endeflade. 3D-test måler hovedsageligt krumningsradius, toppunktsforskydning og fiberhøjde. Detaljerne er som følger:
Krumningsradius
Krumningsradius refererer til radius fra kerneaksen til endefladen, som vist på figuren nedenfor, som er kurveradius for endefladen af ferrulen. Krumningsradius af endefladen af fiberoptiske jumperkonnektorer af høj kvalitet bør kontrolleres inden for et vist område. Hvis krumningsradius er for lille, vil den udøve et betydeligt tryk på den optiske fiber, mens hvis krumningsradius er for stor, vil den ikke være i stand til at udøve tryk på den optiske fiber, hvilket resulterer i et luftgab (dvs. luftgab). mellem konnektoren og endefladen af den optiske fiber. Uanset om krumningsradius er for stor eller for lille, kan det føre til utilstrækkelig lysspredning eller fysisk kontakt, hvilket ikke kan garantere optimal transmissionsydelse. Kun en passende krumningsradius kan sikre korrekt trykpåføring og optimal transmissionsydelse.
Apex offset
Vertex offset refererer til afstanden fra det højeste punkt på den polerede indsatsendefladekurve til den fiberoptiske kernes akse. Dette er et nøgleelement i poleringsprocessen, og unøjagtig polering kan føre til toppunktforskydning.
I tekniske standarder kræves det generelt, at toppunktforskydningen af fiberoptiske jumpere er mindre end eller lig med 50 μ M. Hvis topforskydningen er stor, vil der dannes et luftgab, hvilket resulterer i højt indføringstab (IL) og retur tab (RL) af den fiberoptiske jumper. I en ideel situation er toppunktforskydningen af PC- og UPC-fiberoptiske konnektorer næsten nul, da de justerer ferrulens endeflade vinkelret på den polerede overflade, og toppunktet falder sammen med fiberkerneaksen under poleringsprocessen. Men for APC-type fiberoptiske konnektorer er deres endeflader i en vinkel på 8 grader i forhold til fiberaksen og er ikke fuldstændig vinkelrette.
Fiberhøjde
Højden af den optiske fiber er afstanden fra endefladen af den optiske fiber til tværsnittet af indføringskernen, som er forlængelseshøjden fra fiberkernen til endefladen af ferrul. Tilsvarende bør højden af den optiske fiber ikke være for lav eller for høj. Hvis højden af den optiske fiber er for høj, vil det øge trykket inde i den optiske fiber, når to optiske fiberstik tilkobles, og derved beskadige den optiske fiber; Hvis højden af den optiske fiber er for lav, vil der være huller ved docking af to optiske fiberstik, hvilket fører til øget indføringstab. Dette skal undgås ved transmission med strenge krav til indføringstab.